Kurser til sundhedspersonale

100 kilo tung og bevidstløs

Seline, der læser til sygeplejerske, er klar til en festlig aften med vennerne, da hun langsomt trækker ud på villavejen og sætter bilen i gear. I løbet af få meter må hun dog sætte den højhælede sko på bremsen, da en varebil, med lukket lad og stor skydedør, blokerer vejen. Hun dytter forsigtigt. Ingen reaktion. En smule irriteret stiger Seline ud af bilen og går hen til varevognen. Hun kigger ind ad ruden, ser at førersædet er tomt og fortsætter om på den anden

side. Her bemærker hun, at skydedøren står åben og at der ligger en stor mand i bunden af bilen. Han er livløs og helt mørkeblå i ansigtet. Seline, der jo har lært førstehjælp på studiet, springer ind i bilen og sætter to fingre på mandens hals. Ingen puls. Hun handler hurtigt og fattet, ringer 112 og river så hans arbejdstrøje op og begynder at give ham hjertemassage.

Der går 18 minutter, før ambulancen kommer frem og falckredderne tager over. De fortæller Seline, at manden formodentlig ikke vil overleve og i lang tid efter hændelsen ved hun intet om den mand, som hun forsøgte at genoplive. Indtil en dag, hvor hun kommer hjem til en stor buket røde roser og et takkekort. Manden var netop vågnet efter to måneder i koma…

Det er ikke kun folk i sygehusvæsenet, der kan få brug for at yde førstehjælp. Det kan vi alle – gennem hele livet. Derfor giver det rigtig god mening at holde sine færdigheder ved lige, særligt hvis du er en af dem, der dagligt har med patienter at gøre. Det kan være længe siden det sidste førstehjælpskursus, men hvis du opdaterer dit bevis, får du adgang til den seneste viden på området, og du vil føle dig langt mere tryg, når du ved, hvordan du præcist skal handle, hvis uheldet er ude.

En virksomhed, der sørger for at hænge en hjertestarter op og har medarbejdere med viden om førstehjælp, forbedrer en persons chancer for at overleve et hjertestop med helt op til 70 %. Har virksomheden derimod ikke nogen hjertestarter og heller ikke et personale, der er uddannet i førstehjælp, så har personen med hjertestop kun mellem 7 og 25 % chance for at overleve.

På et kursus med os lærer du blandt andet om:

  • ​Basal og livgivende førstehjælp, hvor vi træner med dukker og hjertestarter
  • ​Sygdomme, blandt andet feberkramper, epilepsi og diabetes, og symptomer
  • ​Sår, hovedskader og knoglebrud
  • ​Alarmopkald
  • ​Ansvar og fordeling af roller
  • ​Generel sikkerhed for dig og dine kolleger.

Firma oplysninger

Rescue112

CVR: 14477535

Find os her

Ådalsparkvej 59

2970 Hørsholm

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om Rescue112's førstehjælpskurser, så kontakt os endelig.

Telefon: 25 115 112

E-mail: rescue112.112@gmail.com

Rescue-112

Ådalsparkvej 59, 2. tv.
2970 Hørsholm
Telefon: 25 115 112

CVR: 14477535

E-mail: rescue112.112@gmail.com